Henfald fra radium

Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder. Radium forekommer naturligt i undergrunden og findes ligeledes i alle byggematerialer, hvor der indgår grus, cement og sten, som jo stammer fra jorden.

Det radioaktive radon frigives over tid fra byggematerialerne, men trænger først og fremmest op fra undergrunden gennem selv mikroskopiske revner og sprækker i grund eller terrændæk. Radon kan også trænge op gennem mellemrummene ved f.eks. gennemføringer af installationer i grundplan.

Radon kan medføre lungekræft

Det radioaktive radon er en farlig luftart at have i boligen. Overstiges grænseværdien på 100 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³), øges risikoen for, at husets beboere udvikler lungekræft over en periode på 10 til 40 år.

Mest udsat er dog rygere. De har nemlig angiveligt op til 25 gange større risiko for at få lungekræft af for meget radon i indeklimaet.

For meget radon i luften er ifølge Kræftens Bekæmpelse desuden mistænkt for at give leukæmi hos børn. Således tyder foreningens egne undersøgelser på, at der skulle være hele 63 procent større risiko for leukæmi hos børn, der bor i en bolig med meget højt radonniveau i forhold til dem, der bor i boliger uden særlig meget radon i indeluften.

Radonrisikoen er stor på Sjælland

Hvor hurtigt kræften udvikler sig afhænger også af, hvor meget over grænseværdien (100 Bq/m³) radonniveauet i indeluften er. Det afhænger igen af undergrundens sammensætning det sted, du bor.

Indholdet af radon er størst i områder med meget morænegrus og -ler i undergrunden, samt i de områder hvor der ligger store forekomster af smeltevandsgrus fra de sidste to istiders gletchere. Det betyder, at der f.eks. er væsentlig større koncentrationer af radon i undergrunden på Sjælland end der er ved den jyske vesterhavskyst.

På Sjælland er radonniveauet størst i området fra Sjællands Odde og østpå ned over Holbæk, omkring Roskilde og i hele det midt-, syd- og østsjællandske område. Særligt slemt er det i de kalkholdige områder omkring Faxe, samt på det vestlige Stevns og på Møn. Til gengæld er der mindre risiko for radon i undergrunden i det nordøstsjællandske område.

I Jylland er radonmængden størst i Østjylland og nordpå med et udsving mod vest omkring Limfjorden. Her lå gletcherkanten ved den sidste istid, hvilket har efterladt masser af smeltevandsgrus i undergrunden.

Derfor er risikoen for radon altså ekstra høj, hvis du bor på Sjælland eller langs den gamle gletcherkant i Jylland. Men den største risiko finder du på Bornholm, der primært består af ren klippegrund, ligesom der også er meget radon i undergrunden på Fyn.

Se vores Danmarkskort med radonforekomster.

Radon er værst i kælder og stueplan

Ud ud over de regionale forskelle i radonniveauet, varierer radonmængden desuden i forhold til, hvor du opholder dig. Ofte er det værst, hvis du opholder dig i kælderen. Her kan radon nemlig trænge gennem både rummets vægge og gulv, ligesom du er tættere på de mest radiumholdige byggematerialer i boligen.

Selv den mindste revne i en væg eller betongulvet giver mulighed for, at der kan trænge radon ind i kælder- eller stueplan. Er f.eks. kældervægge opført i H-betonblokke, kan dårligt fyldte hulrum i blokkene danne kanaler, der kan transportere radon op i stueplan fra undergrunden. Er der tilmed en revne i væggen ved eller i nærheden af sådan et hulrum, nærmest strømmer radon ud i kælderen.

Når du kommer op i stueplan falder radonniveauet normalt, hvis der er kælder under huset og et tæt gulv mellem. Så har radon sværere ved at trænge gennem gulvet og op i boligens stueplan.

Er gulvet ikke særlig tæt, kan du overveje at tætne det med en radonspærre, hvis det ikke allerede er gjort. Er boligen opført eller renoveret efter 1998, er der nemlig krav om at boligen skal være lufttæt på grundniveau.

Men er der ikke kælder under og kun et støbt betondæk mellem dig og jorden, kan radonniveauet være lige så højt i stueplan som på kælderniveau. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er lagt gulv uden luftmellemrum, f.eks. flise- eller klinkegulv, i hele stueetagen. Så ligger gulvet oftest direkte på et støbt klaplag oven på fundamentet, uden nogen form for mellemliggende lag til at stoppe indsivningen af radon.

Er der overetager på huset eller er der tale om en etageejendom, falder radonniveauet i indeklimaet for det meste for hver etage, du kommer op. Oftest vil niveauet af radon være langt under grænseværdien, så snart du bare kommer op i første sals højde.

Nemt at måle radon

Selv om du befinder dig på samme plan i huset, kan radonmængden i luften variere inden for ganske få meter. Lokale forhold i undergrunden kan have afgørende betydning for, om husets radonniveau er faretruende højt eller ligger langt under grænseværdien. Mængden af radon kan således være meget høj i den ene ende af huset og lav i den anden.

Radon kan kun måles med særlige passive eller elektroniske målere. Disse udnytter radons radioaktive egenskaber og findes i flere forskellige udformninger og prisklasser.

Radongassen siver dog op fra undergrunden med forskellig hastighed, lige som intensiteten kan variere fra rum til rum i boligen. Derfor kan det være svært at foretage retvisende målinger.

Ideelt skal der måles i hvert af boligens rum i minimum et par måneder, før det er muligt at sige noget om, hvor høj den gennemsnitlige radonværdi er i indeklimaet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der benyttes såkaldte dosimetre (passive målebokse) til denne type målinger.

Målinger kan dog udføres på ned til 48 timer, selv om vi klart anbefaler at måle i mindst 7 dage, ved at benytte en elektronisk radonmåler. Måleren kan så flyttes rundt i huset, så der over en periode på to uger kan foretages målinger flere forskellige steder i boligen.

Denne måletype giver en god indikation af radonmængden i huset, selv om den naturligvis har en noget større usikkerhed end en længerevarende måling. Derfor anbefaler vi normalt også, at radonreducerende tiltag af større karakter først iværksættes efter radonmængden er målt over en længere periode.