Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Radon er et radioaktivt grundstof, der i varierende mængder findes naturligt overalt i den danske undergrund. Radon optræder nsatuligt som en gas og kan dermed nemt trænge ind i bygninger, hvor det blander sig med den luft vi indånder. Læs meget mere om radon.

Hvis man indånder radonholdig luft, afsættes der skadelige, radioaktive partikler i lungevævet, hvilket øger risikoen for lungekræft. Hvis radon indtages gennem mad eller vand, afsættes de skadelige stoffer i mave-tarm systemet. I Danmark har vi dog ingen problemer med radon i vandet fra vandværkerne eller i vores mad.

Hvert år kan 300 dødsfald henføres til radon, der kan sættes i forbindelse med flere forskellige kræftsygdomme med lungekræft som den hyppigste. Radon er med andre ord et reelt helbredsmæssigt problem.

Du kan sagtens selv måle radon I din bolig eller virksomhed. Du kan tilmed vælge at foretage målingen elektronisk eller med såkaldte dosimetre (radonmålebokse). Sundhedsstyrelsen anbefaler dog at man benytter dosimetre, hvor du får en målerapport fra et akkrediteret analyselaboratorium. Desuden anbefales det at måle i fyringssæsonen (1. oktober til 30. april) og over en periode på mindst to måneder (60 dage). Læs mere om måling af radon.

Radon kan måles både elektronisk og med såkaldte dosimetre (radonmålebokse). Sundhedsstyrelsen anbefaler at man benytter dosimetre, hvor du får en målerapport fra et akkrediteret radonlaboratorium. Desuden anbefales det at målingen foretages i fyringssæsonen (1. oktober til 30. april) og over en periode på mindst to måneder (60 dage). Læs mere om måling af radon.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør der måles i alle opholdsrum. Det vil sige alle rum, hvor personer opholder sig mindst fire timer dagligt. Det vil typisk være:

• Sove/børneværelser
• Stuer/alrum
• Hjemmekontor/hobbyrum/tv-stuer

Desuden anbefales det at der foretages mindst én måling pr. etage.

Statens Byggeforskningsinstitut har i 2018 udgivet en anvisning for hvordan man skal undersøge for radon i bygninger, herunder også antallet af radonmålebokse, der bør benyttes ved måling. Anvisningen tager udgangs i bl.a. Bygningsreglementet fra 2018, samt Sundhedsstyrelsen og WHO’s anbefalinger om at begrænse radioaktivitet fra naturlige kilder i indeluften.

I bygninger i ét plan skal måling af radon foretages i opholdsrum (opholdsrum defineres som rum, hvor personer opholder sig mindst 4 timer dagligt). Anvendes bygningen ikke til beboelse, skal der måles i f.eks. kontorer og opholdsrum, mens der i boliger måles i soveværelser, stuer og alrum. Disse målinger kan evt. suppleres med målinger i andre rum, som er en del af det opvarmede etageareal og som ofte benyttes flere timer dagligt, f.eks. tv-stuer, hobbyrum og hjemmekontorer.

I bygninger med ét rum skal der måles med mindst to radonmålebokse, da der ellers ikke kan beregnes en såkaldt årsmiddelværdi. Målerne må dog gerne være placeret det samme sted i rummet. Desuden bør der i store opholdsrum, f.eks. fælleskontorer eller haller, foretages mindst én måling pr. 200 m².

I bygninger i flere etager skal radonmålingen foretages i opholdsrum på hver etage. Anvendes bygningen ikke til beboelse, måles der i f.eks. kontorer og opholdsrum. I boliger skal målingerne være i soveværelser, stuer og alrum. Målingerne kan evt. suppleres med målinger i andre rum, som er en del af det opvarmede etageareal og som ofte benyttes flere timer dagligt, f.eks. tv-stuer, hobbyrum eller hjemmekontorer.

På etager over stueplan bør der foretages mindst én måling pr. etage og mindst én måling pr. 200 m². Desuden bør der måles i udsatte rum (opholdsrum med rørgennemføringer fra jord, revner i konstruktioner mod jord eller som grænser op mod f.eks. elevator-, installations- og ventilationsskakter.

Normalt må kælderen i en bolig ikke anvendes til beboelse. Er der dispenseret fra denne regel, eller benyttes kælderen alligevel til beboelse, skal måling af radon også omfatte soveværelser, hjemmekontorer, legerum, hobbyrum eller andre rum i kælderen, hvor man opholder sig flere timer dagligt.

I skemaet herunder kan du finde en række eksempler på antallet af radonmålere i forskellige scenarier (fra SBi-anvisning 270 “Måling af radon i bygninger”, udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i 2018):

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man måler over en periode på mindst 60 dage (2 måneder). Du kan sagtens måle over både kortere og længere perioder. Men jo kortere tid du måler, jo højere bliver usikkerheden for målingen. Ved korttidsmålinger, der typisk foretages i 8-14 dage, er usikkerheden så høj, at målingerne blot bør betragtes som vejledende, særligt hvis resultatet er inden for ±20% af grænseværdien på 100 Bq/m3.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at radonmålinger foretages i fyringssæsonen (vinterhalvåret). Det vil sige perioden fra 1. oktober til 30. april.

Da der typisk ikke vil være opvarmet i løbet af sommerhalvåret (1. maj til 30. september) og der luftes langt mere ud, vil radonmålinger foretaget i denne periode ikke være retvisende.

Er resultatet meget lavt eller meget højt, vil det normalt også være lavt eller højt i fyringssæsonen. Er resultatet derimod i området 50-150 Bq/m³, er det dog langt mere usikkert hvordan resultatet vil være i fyringssæsonen.

Derfor må målinger foretaget udenfor fyringssæsonen aldrig betragtes som andet end vejledende. Der bør derfor altid følges op med en ny og retvisende måling i løbet af fyringssæsonen.

Din bolig bør bebos som normalt i måleperioden. Du bør altså ikke tage på ferie i løbet af måleperioden, da boligen så vil stå ubeboet hen i denne periode, hvilket kan påvirke måleresultatet.

Vælger du alligevel at holde ferie i løbet af måleperioden, anbefaler vi at du forlænger måleperioden tilsvarende, så du får det mest retvisende resultat.

Du kan sagtens benytte en elektronisk radonmåler. De er nemlig lige så nøjagtige som dosimetre (radonmålebokse), når der måles over en længere periode (mindst 30 dage). Desuden kan elektroniske målere benyttes igen og igen, så du kan måle flere forskellige rum eller samme rum over forskellige perioder med det samme apparat.

Til gengæld skal du selv huske at aflæse resultatet, ligesom du ikke får en rapport fra et akkrediteret analyselaboratorium. Desuden skal du huske at nulstille den elektroniske måler, hvis den flyttes fra et rum til et andet, eller hvis du af anden grund ønsker at starte en ny måleperiode.

Nej, din Corentium Home er ikke defekt. Når måleapparatet første gang tændes eller er blevet nulstillet, skal den bruge en periode for at tilpasse sig omgivelserne – typisk mindst 24 timer. Prikkerne i displayet angiver at apparatet er i gang med denne proces.

Ikke nødvendigvis. Der er nemlig nogle ting, du selv kan prøve først for at løse problemet:

Tag batterierne ud af apparatet og placér måleren et tørt sted ved rumtemperatur i 24 timer. Efter 24 timer sætter du igen batterierne i måleapparatet og lader den kalibrere. Fejlkoden burde nu være forsvundet.

Hjalp ovenstående ikke, skal du tage batterierne ud igen, vente 30 minutter og derefter sætte helt nye Duracell eller Energizer alkaline-batterier i apparatet. Lad herefter radonmåleren kalibrere og tjek om problemet er løst.

Løser dette ikke problemet, bør du kontakte os på [email protected]

På vores radonkort og tilhørende skema kan du se hvor meget radon der er i din kommune.

NB! Kortet og skemaet er baseret på en undersøgelse foretaget i 2001, hvilket vil sige før kommunalreformen. Der er desværre endnu ikke foretaget nyere undersøgelser. Desuden var grænseværdien for radonindhold i indeluften i 2001 på 200 Bq/m³, hvor den i dag er på 100 Bq/m³.

Det er enkelt at måle radon på arbejdspladsen, hvis du benytter vores dosimetre (radonmålebokse). Her får du nemlig en målerapport med resultaterne fra et akkrediteret analyselaboratorium. Målingerne bør, for det mest retvisende resultat, foretages i fyringssæsonen (1. oktober til 30. april), over en periode på mindst to måneder (60 dage).

Først bør du dog undersøge om der i forvejen er foretaget en måling af radonniveauet og hvornår den er foretaget. Den bygningsansvarlige bør vide dette.

Eventuelle tidligere målinger bør være foretaget inden for de seneste 10 år, ellers bør der foretages nye målinger. Er der foretaget ændringer af bygning eller ventilationssystem siden tidligere målinger, bør der altid foretages nye målinger.

I skemaet herunder kan du se nogle eksempler på antallet af radonmålere, du skal anvende til målingen, i forskellige scenarier (fra SBi-anvisning 270 “Måling af radon i bygninger”, udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i 2018):

Ikke nødvendigvis! En kommunes radonniveau er et gennemsnit af radonmålinger foretaget flere forskellige steder i kommunen. Altså et gennemsnit af både lave og høje værdier. Så at gennemsnittet er højt for kommunen som helhed, er ikke nødvendigvis ensbetydende med at der er meget radon i undergrunden under din bolig/virksomhed.

Du bør derfor foretage en måling, så du kan få et helt klart billede af, hvordan radonniveauet er i netop din bolig eller virksomhed.

En kommunes radonniveau er et gennemsnit af radonmålinger foretaget flere forskellige steder i kommunen. Altså et gennemsnit af både lave og høje værdier. Du kan derfor sagtens risikere at der er mere radon i undergrunden under netop din bolig eller virksomhed, end gennemsnittet for kommunen.

Du bør derfor foretage en måling, så du kan få et helt klart billede af, hvordan radonniveauet er i din bolig eller virksomhed.

Sammen med måleboksene har du modtaget en vejledning. Her står beskrevet hvor og hvordan radonmåleboksene skal placeres. Desuden finder du også det opgavenummer og den adgangskode, du skal benytte til at logge ind på den hjemmeside, hvor du skal registrere dine oplysninger, start- og slutdato for målingerne samt måleboksenes placering.

Du pakker måleboksene (dosimetrene) som anvist i en passende kuvert og sender den til:

Radonova
Rapsgatan 25
75450 Uppsala
Sverige

Send en mail til [email protected] med dit odrenummer, dit navn, måleadresse og evt. telefonnummer, så sender vi dig hurtigst muligt dit login igen.

Der kan være tale om vedligehold eller en midlertidig fejl I systemet, så prøv igen dagen efter. Husk at skrive koden nøjagtig som den står, altså med både store og små bogstaver. Virker det fortsat ikke, skal du sende en mail til [email protected] med dit odrenummer, dit navn, måleadresse og evt. telefonnummer. Så følger vi op på det hurtigst muligt og vender tilbage til dig.

Når laboratoriet har modtaget dine målere, bliver de analyseret, hvorefter der bliver udarbejdet en rapport. Rapporten modtager du typisk via e-mail 10-14 hverdage efter laboratoriet har modtaget dine dosimetre (radonmålebokse).

NB! I højsæsonen (sidste uge i april og første to uger i maj samt omkring højtider som jul og påske) kan resultaterne dog være op til 3 uger undervejs!

Er der et forhøjet niveau af radon i din bolig eller virksomhed (over 100 Bq/m³), bør indholdet af radon i indeluften reduceres. Det kan gøres på flere forskellige måder:

• Ved at gøre gulvkonstruktionen lufttæt mod jorden
• Ved at øge ventilationen
• Ved at reducere undertrykket
• Ved at etablere sug under gulvkonstruktionen

Er gulvkonstruktionen allerede tætnet korrekt, er det kun sjældent nødvendigt med yderligere tiltag på denne front. Det er da også et lovkrav at gulvkonstruktionen i nybyggeri skal være lufttæt (og dermed radontæt).

Vi har samlet en lang række gode råd omkring reducering af radon i indeluften. Mange af dem kan du selv udføre. Læs mere her.

Desuden har du mulighed for at få lavet et grundigt radoneftersyn af vores ekspert. Så får du besøg af en byggeingeniør med speciale i radon. Han kan vurdere hvor radon siver ind, og hvor problemerne stammer fra.

Læs mere om og bestil radonrådgivning.

De små radonmålebokse kan holde i op til et år, når først målingen er sat i gang, så er det mindre end 12-18 måneder siden, du startede målingen, kan du fortsat indsende måleboksen for analyse.

Vi kan dog ikke garantere et resultat. Det skyldes at sporplasten inde i måleboksen med tiden kan falme, så det ikke kan aflæses. Men for det meste lykkes det at få et resultat.

Har måleboksen ligget over 18 måneder, har den ligget for længe og bør kasseres. De små radonmålebokse kan behandles som almindeligt affald.

Du har 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, såfremt du ikke har brudt emballagen på de enkelte radonmålebokse. Send en mail til [email protected], hvor du gør opmærksom på at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, og send måleboksene i ubrudt emballage retur til os:

RadonHuset
Ejby Mosevej 5
2600 Glostrup

Når vi har modtaget dine målebokse, overfører vi dit betalte beløb til det kort, du benyttede ved købet.

Du kan læse mere om fortrydelse af køb i vores handelsbetingelser.

Ja, du kan godt måle radon over en kort periode. Resultatet vil dog ikke være fyldestgørende. Men du kan bruge resultatet som en indikation på hvad radonniveauet er – særligt hvis resultatet er væsentligt under eller over den anbefalede grænseværdi. Det skyldes den meget højere usikkerhed ved målinger over korte perioder.

Har du mulighed for at måle i mindst 10-14 dage, kan du vælge en kortidsmåling med radonmåleboks (dosimeter). Læs mere om korttidsmålinger med dosimeter.

Har du kun nogle få dage at måle i, bør du anvende en elektronisk radonmåler. Du skal dog være opmærksom på, at resultatet fortsat vil være behæftet med en del usikkerhed ved så kort en måleperiode.

Derfor anbefaler vi altid at der måles i mindst en uge (7 dage) ved elektroniske radonmålinger. Du får dog allerede efter et døgn den allerførste indikation, ligesom du selv kan aflæse resultatet, så snart du er færdig med at måle.

Her kan du købe eller leje elektroniske radonmålere.

Inde i radonmåleboksene er der et særligt stykke plast. Her kan den radioaktive radongas afsætte spor, når gassen henfalder inde i boksen. Disse spor kan så aflæses på analyselaboratoriet, som derpå kan beregne resultatet. Læs mere om hvordan dosimetrene fungerer.

Ja, men kun fra én enhed ad gangen. Du skal altså vælge den aktuelle Wave/Wave Plus-enhed, du ønsker at se data fra.

På forhånd skal du sørge for at tilføje og forbinde med de enkelte enheder. Samtidig kræver det at din telefon/tablet er inden for Bluetooth-rækkevidde af den specifikke enhed, du ønsker at se data fra.

Radon bliver opfanget i et særligt målekammer inde i det elektroniske målepparat. Her omdannes de såkaldte alfapartikler, som opstår ved henfald af radon, til digitale signaler.

En indbygget computer i apparatet sørger så for at beregne radonniveauet. Resultatet kan herpå vises på en indbygget skærm eller f.eks. via en tilsluttet mobiltelefon. Læs mere om elektroniske radonmålere og hvordan de fungerer.

Når du måler niveauet af radon, uanset om det er med radonmåleboks eller med en elektroniske radonmåler, vil resultatet altid være behæftet med en grad af usikkerhed. Graden af usikkerhed afhænger dog generelt af radonniveauet og varigheden af måleperioden.

For både elektroniske og passive målere (målebokse) gælder dog at måleusikkerheden kan nå ned under 5%.

Ja! Det har været et krav i Bygningsreglementet siden 2010 at nybyggeri skal radonsikres, så radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³. Det er i øvrigt bygningsejerens ansvar, overfor kommunen, at bygningen lever op til dette lovkrav.

Da radon er radioaktivt benyttes samme måleenhed som for andre radioaktive stoffer. Den internationale måleenhed for aktivitet for radioaktive stoffer (henfaldshastighed) kaldes for becquerel (Bq). 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund.

Når man måler koncentrationen af radon, sker det typisk i en given mængde luft – typisk én kubikmeter (m³). Derfor angives radonniveauet normalt i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³), og angiver således aktiviteten (henfaldet) pr. rumenhed – uanset lokalets størrelse.

Tidligere blev henfaldshastigheden for radioaktive stoffer målt i curie (Ci), typisk picocurie/liter (pCi/L). Faktisk ses det stadig anvendt på bl.a. amerikanske radon-målere. Det er dog relativt enkelt at “oversætte” pCi/L til Bq/m³ – det er nemlig blot at gange med 37. Altså er 1 pCi/L = 37 Bq/m³.